Dansk Selskab for Klinisk Hypnose
Årsmøder og generalforsamlinger
Årsmøde/generalforsamling 2026
Referat fra generalforsamlingen den 24. marts 2026
– med formandsberetning tilføjet nederst.
Find referatet her: Referat GF DSKH 2026 pdf
Årsmøde/generalforsamling 2025
Referat fra generalforsamlingen den 29. marts 2025
– med formandsberetning tilføjet nederst.
Lørdag 29. marts 2025 kl. 14.30 – HUSET – Hindsgavl Alle 2, 5500 Middelfart.
Find referatet her: Referat GF DSKH 2025 pdf
Årsmøde/generalforsamling 2024
Referat fra generalforsamlingen den 6. april 2024
– med formandsberetning tilføjet nederst.
Mødet er afviklet via Zoom.
1. Dirigent Anna Knakkergaard – referent Mette Marie Nordentoft.
2. Dagsorden, ændringer: Se pkt. 11.
Maj-Britt Liliendahl kan ikke deltage, i stedet kort indlæg fra Per på hendes vegne og desuden et indlæg fra Randi Abrahamsen.
3. Formandens beretning, se denne nedenfor.
Ingen spørgsmål til formanden.
4. Udvalgsberetninger
Forskningsudvalget; ingen ansøgninger til Forskningsfonden.
Uddannelsesudvalget: Ingen tilføjelser.
Internationalt Udvalg: Mette Lunde: Møde forsøgt, men aktiviteten ebbede hurtigt ud.
5. Ingen indkomne forslag til diskussion på GF.
6. Regnskab ved kasserer Anne Marie Harnum.
Saldobalance: Det ser fint ud. Udgifter til nyt regnskabssystem, Economics, i det foregående år.
I år et underskud på 61.000 pga. ekstraudgifter til hjemmesiden med adgang til SCEH’s tidsskrift (bag medlemslogin, log ind x flere for at nå dertil), men hovedsageligt på grund af lidt for få deltagere på Diplomuddannelsen.
Fremover er regnskabet i balance ved 8 deltagere på Diplomuddannelsen.
Regnskabet godkendt af generalforsamlingen.
7. Budget 2024
Ikke de store ændringer. Rykkere for kontingent til 48 medlemmer.
Post for marketing: 30.000, der er tale om et skøn.
Budgetterer med underskud på 10.000 i 2024.
Begge er godkendt af revisorerne.
8. Valg til bestyrelsen
Erling Mosegaard: Ikke sundhedsfagligt uddannet, hjælper hustru som sælger, været medlem fra 2008 ca., mener at kunne bidrage med noget fra andre synsvinkler end den sundhedsfaglige, bruger det mest til selvhypnose. Uddannet revisor, udd. på eksportakademiet.
Deltog i Yapkos workshop i 2008.
Per husker, at EM kom ind som extraordinært medlem.
Susanne Bollerup Overgaard: Psykolog, Diplomuddannelsen i 2021, suppleant i bestyrelsen, specialist i ældrepsykologi med ansættelse på demensområdet. Har egen praksis ved siden af. Deltagelse i forskningsprojekt om alkoholbehandling med hypnose, en efterfølger til Jonas Vindeløvs projekt om hypnose til commotioskadede.
Anne-Marie Lasthein Jensen: Suppleant i bestyrelsen, fysioterapeut med privat klinik, patienter i alle aldersklasser. Anvender hypnose i det daglige. Var med på konference i Tyrkiet. Med til at arrangere kursus med Linda Thomson. Villig til at fortsætte som vært på Tirsdagshypnose, som aktuelt har holdt pause i knap et år.
Marianne Kristensen: har været observatør i bestyrelsen det seneste år. Tandlæge. Taget Diplomuddannelse for to år siden. Privatpraktiserende, arbejder med både børn og voksne med tandlægeangst. Håber på, at ny tiltag for at skabe opmærksomhed om hypnose blandt tandlæger vil give pote.
Bemærkning:
Erling kan ikke opstille til bestyrelsen. Kunne måske være aktiv i forhold til vores udfordringer med marketing mm. Det ytrer han umiddelbart interesse for.
9. Valg af suppleanter til bestyrelsen
Fire har meldt sig suppleanter. Det er egentlig for mange, men tanken er, at alle er velkomne. Både som suppleanter og som observatører skal man være klar over, at der ikke er stemmeret i bestyrelsesarbejdet.
Trine Møller Andersen, læge, arbejder udelukkende med samtaler og hypnose, Diplomuddannelse i 2017.
Katryn Schättiger, læge, arbejder med smertepatienter indenfor palliation. Vil gerne styrke selskabet med videnskabelig baggrund. Diplomuddannelse 2020-21.
Tove Kühl, jordemoder, Diplomuddannelsen i 2008. Brugt hypnose til fødende på flere hospitaler. Nu gået på pension. Har lidt klienter og ved at lave sit eget kursus.
Trine Poulsen, sygeplejerske AUH. Diplomuddannelse 2022-23.
Ny bestyrelsesmedlemmer er således: Anne-Marie Lasthein Jensen, Susanne Bollerup Overgaard og Marianne Kristensen.
Suppleanter/observatører:
Suppleanter: Trine Andersen og Trine Poulsen.
Katryn Schättiger og Tove Kühl som observatører.
10. Valg af revisorer
Genvalg til Anette Werner og Bettina Holm Norling.
11. Eventuelt
Maj-Britt har udarbejdet en brochure, som vil blive udleveret på årsmøde for en større gruppe tandlæger i april. Se under formandens årsberetning.
Overvejelser om deltagelse på lægedage. Måske en fælles stand med Anna Knakkergaards firma. Spørge til mulighed for workshop eller lignende i 2025.
Anna Knakkergaard: Har anvendt PR-konsulent til at pitche. Har en anbefaling.
Henrik Lykke: Bekymret over behandlingslisten. Ikke opdateret. Hvordan flere på ?
Anne Marie Harnum: Afgørende med gruppe til erfaringsudveksling.
Trina Møller Andersen: Haft svært ved at finde gruppe med tilstrækkeligt mange, der var udøvende i praksis, trods færdig Diplomuddannelse.
Mette Marie Nordentoft: Mener, at der kan være risiko for private henvendelser. Kun relevant at stå på listen, hvis man har en privat klinik.
Tove: Til bekymringer i forhold til erfaringsgrundlag; bør beskrives.
Henrik Lykke: Lav grupper, der er gode til at lave fester! Det er limen, der binder mennesker sammen.
Randi Abrahamsen: Godt program for Krakow, ISH, her i juni. Dato for næste ESH konference bliver 26.-30. august 2026 i Glasgow.
Randi har bidraget til “The Routhledge International Handbook of Clinical Hypnosis”, en stor, tyk lærebog/opslagsværk, der er udgivet for nylig.
Som repræsentant for Danmark I bestyrelsen i ESH har Randi ønske om med 3-6 mdrs. interval at deltage i bestyrelsesmøder – det bifaldes.
Pågående indsamling af data om klinisk praksis i regi af ESH:
Målgruppe: Medlemmer af DSKH.
Slides vil blive lagt på hjemmesiden (eller her, hvis nogen vil).
Motto: together we will make a difference.
Patienten udfører størstedelen af registringsarbejdet. Behandler udleverer information, samtykke og brugerkode. Patienten udfylder et kort spørgeskema hver uge.
Behandler registrerer tidsforbrug til hypnose og samtale. Indberettes under patientens brugerkode.
Planen er er lægge to små videoer på hjemmesiden.
Første bestyrelsesmøde tirsdag 18.06 kl. 19.00 over Zoom.
/ref. MMN
Formandsberetning 2024
Efter generalforsamlingen 25. marts 2023 konstituerede bestyrelsen sig således:
Formand:
læge Per Nilsson, Nakskov
Kasserer:
psykolog Anne-Marie Harnum, København
Bestyrelsesmedlemmer:
læge Anna Knakkergaard
sygeplejerske Mette Lunde
læge Mette Marie Nordentoft, Randers
tandlæge Susanne Buus Thomsen
fysioterapeut Anette Tobler (trådt ud af bestyrelsen november 2023)
Suppleanter for bestyrelsesmedlemmer:
Fysioterapeut Anne Marie Lasthein Jensen
Psykolog Susanne Bollerup Overgaard
Observatør:
Tandlæge Marianne Kristensen
Revisorer:
Speciallæge Bettina Holm Norling
Jordemoder Anette Werner
Selskabets aktuelle medlemstal er 158 (-11). Medlemmerne fordeler sig efter faggruppe således:
63 psykologer
42 læger
21 tandlæger
8 fysioterapeuter
11 sygeplejersker
3 jordemødre
2 kiropraktorer
2 sosu assistenter
6 psykoterapeuter
Der har været afholdt 5 ordinære bestyrelsesmøder, som overvejende har behandlet planlægning af kursusaktiviteter og præsentation på sociale medier, herunder tirsdagshypnose og lukket facebook-gruppe for medlemmer af DSKH og PSKH.
Der har været ad hoc kontakt med PSKH´s bestyrelse og repræsentanter fra de skandinaviske selskaber med henblik på udveksling af information om kursusaktiviteter og mulighederne for etablering af et fællesnordisk arrangement/kongres.
Bestræbelserne om i samarbejde med UC Syd at udvikle en uddannelse i klinisk hypnose er sat i bero, idet ressourcepersoner ved UC Syd ikke længere er til rådighed.
Der er tegnet abonnement på IJCEH, som nu er til rådighed for medlemmerne på DSKH´s hjemmeside.
Med henblik på synliggørelse af selskabet har tandlæge Maj-Britt Liliendahl sørget for, at DSKH sammen med andre små selskaber figurerer på fælles side på tandlægeforeningens hjemmeside.
Hun har endvidere udarbejdet en brochure, som hun sammen med Marianne Kristensen udleverer fra en stand på tandlægeforeningens årskursus 12.-13. april 2024.
Afholdte kurser:
· Diplomuddannelse 2022-23: afsluttet 4.11.2023. 9 deltagere (3 sygeplejersker, 2 tandlæger, 2 sosu-assistenter, 1 psykolog, 1 læge)
· Brush up kursus 3. juni 2023 med læge Trine Møller Andersen
· Sensommermøde 26/8-23, Middelfart. I samarbejde med PSKH (28 deltagere)
Planlagte kurser:
Linda Thomson, 31/8-1/9 2024, København
Diplomuddannelse 2024-25 med start 6. september 2024
Efterårsmøde
Internationale kontakter:
ESH: ESH constituent society zoom meeting med et par måneders interval
ISH: World Congress Krakow, 12.-15. juni 2024
NFKEH og SFKH:
Arbejdsgruppe, hvor Mette Lunde repræsenterer DSKH
Nyhedsbreve:
25 siden generalforsamling 2023, omhandlende planlagte kurser, annoncering af tirsdagshypnose, meddelelser om hypnoserelaterede indslag i radio, tv og sociale medier, meddelelser fra ESH og ISH.
Hjemmesiden:
Vi mangler stadig medlemmer på behandlerlisten. Medlemmer, som allerede er på behandlerlisten bedes sørge for, at tekst og billede er aktuelle.
Medlemmer med egen hjemmeside opfordres til at have et link til DSKH´s hjemmeside.
Per Nilsson, formand
Udvalg:
Uddannelsesudv.:
Mette Lunde, Susanne Buus Thomsen, Marianne Kristensen
Forskning:
Randi, Mette L, Mette Marie N
Årsmøde/generalforsamling 2023
Referat fra generalforsamlingen den 25. marts 2023
– med link til Mette Lundes PowerPoint
Mødet afholdt online via Zoom. 17 deltagere.
1. Valg af dirigent: Anne Marie Lasthein – godkendes.
Valg af referent: Annette Tobler – godkendes.
2. Godkendelse af dagsorden – godkendes.
3. Formandens beretning fremlægges til godkendelse – godkendes.
FORMANDSBERETNING:
Efter generalforsamlingen 26. marts 2023 konstituerede bestyrelsen sig således:
Formand:
Læge Per Nilsson, Nakskov
Kasserer:
Psykolog Anne-Marie Harnum, København
Bestyrelsesmedlemmer:
Læge Anna Knakkergaard
Sygeplejerske Mette Lunde
Læge Mette Marie Nordentoft, Randers
Tandlæge Susanne Buus Thomsen
Fysioterapeut Anette Tobler
Suppleanter for bestyrelsesmedlemmer:
Fysioterapeut Anne Marie Lasthein Jensen
Psykolog Susanne Bollerup Overgaard
Revisorer:
Speciallæge Bettina Holm Norling
Jordemoder Anette Werner
Selskabets aktuelle medlemstal er 169. Medlemmerne fordeler sig efter faggruppe således:
70 psykologer
45 læger
23 tandlæger
7 fysioterapeuter
10 sygeplejersker
3 jordemødre
2 kiropraktorer
9 psykoterapeuter
Der har været afholdt 5 ordinære bestyrelsesmøder, som overvejende har behandlet planlægning af kursusaktiviteter og tirsdagshypnose samt formulering af forslag til vedtægtsændringer.
Der har endvidere været afholdt et antal kontaktmøder med repræsentanter fra PSKH med henblik på samarbejde omkring kurser, medlemsabonnement på IJCEH og etablering af en arbejdsgruppe med deltagere fra de skandinaviske selskaber, hvis primære formål er at undersøge mulighederne for et fællesnordisk arrangement/kongres.
24. oktober 2022 havde medlemmer af bestyrelsen og Randi Abrahamsen et møde med Kristian Rasmussen og Pia Toft Oxbøll Assenholm fra UC Syd med henblik på udvikling af uddannelse i klinisk hypnose. Det blev besluttet, at vi arbejder hen imod at oprette en diplomuddannelse, der er godkendt af hhv. Landsrådet og Forsknings- og Uddannelsesministeriet.
Der nedsattes en arbejdsgruppe (Randi, Pia, Kristian), der laver et uddannelsesoplæg til Landsråd og ministerium.
Afholdte kurser:
• Diplomuddannelse 2021-22: Startet november 2021. Afsluttet november 2022. 9 deltagere (3 læger, 3 psykologer, 2 sygeplejersker, 1 tandlæge)
• Diplomuddannelse 2022-23 med start 25.11.2022. Modul 3 afholdt 10.-11. marts 2023
• Workshop med Woltemade Hartman 17.-19. januar 2023: Body Trance: Advancing flow, embodiment and self-regulation in your traumatized clients. Arrangeret i samarbejde med PSKH. 31 deltagere.
Planlagte kurser:
Brush up kursus 3. juni 2023 med læge Trine Møller Andersen.
Sensommermøde 26/8-23, Middelfart. I samarbejde med PSKH.
”Hypnose 2023. Hvor er vi? Hvor vil vi hen?”
Gary Elkins, USA, maj 2024. I samarbejde med PSKH.
Webinar med repræsentanter fra ESH´s bestyrelse efterår 2023
Diplomuddannelse 2024-25
Internationale kontakter:
ESH: Kongressen i Antalya, 26.-29. oktober 2023
ESH constituent society zoom meeting med et par måneders interval. DSKH præsentation 10. april 2023
ISH: Næste kongres: Krakow, 2024
NFKEH og SFKH: Arbejdsgruppe, hvor Mette Lunde repræsenterer DSKH
Nyhedsbreve: 30 siden generalforsamling 2022, omhandlende planlagte kurser, annoncering af tirsdagshypnose, meddelelser om hypnoserelaterede indslag i radio, tv og sociale medier, meddelelser fra ESH og ISH.
Hjemmesiden: Der arbejdes på individuelt login for at imødekomme krav fra forlaget bag IJCEH.
Vi mangler medlemmer på behandlerlisten. Medlemmer, som allerede er på behandlerlisten bedes sørge for, at tekst og billede er aktuelle.
Medlemmer med egen hjemmeside opfordres til at have et link til DSKH´s hjemmeside.
Per Nilsson, formand
4. Udvalgsberetninger:
Uddannelsesudvalget består af: Per Nilsson, Mette Lunde, Susanne Bollerup, Anna Knakkergaard – ingen møder. Emner behandlet på bestyrelsesmøder.
Forskningsudvalget består af: Randi Abrahamsen, Mette Lunde, Mette Marie Nordentoft.
Der har ikke været nye ansøgninger til forskningsfonden.
5. Forslag til ændring af vedtægternes §3, udsendt som bilag til dagsordenen.
Vedtages enstemmigt efter god og uddybende debat.
Per Nilsson understreger, at fagpersoner uden sundhedsfaglig autorisation for at blive optaget som medlem skal have relevant tilknytning til sundhedsvæsnet, og at et sådant medlemskab i DSKH i hvert enkelt tilfælde afgøres af bestyrelsen.
I forbindelse med diskussion af forslag til vedtægtsændringer rejste speciallæge i børne-ungepsykiatri Ingrid Sindø spørgsmål om kriterier for optagelse på DSKH´s behandlerliste.
Formanden svarede, at der kræves gennemført diplomuddannelse eller en uddannelse som kvalitativt og kvantitativt kan sammenlignes med diplomuddannelsen. Ansøgning om optagelse på behandlerlisten tilstilles bestyrelsen.
I samme forbindelse omtaltes muligheden for at erhverve European Certificate of Hypnosis ved indsendelse af ansøgning til ESH.
6. Indkomne forslag:
Anne Marie Lasthein: Alle dertil berettigede medlemmer (jvf ovenstående) opfordres til at komme på behandlerlisten med portrætbillede, mailadresse og telefonnummer. Har man egen hjemmeside, opfordres der til, at man linker til DSKH, således at søgninger om hypnose giver DSKH en højere placering.
Mette Marie Nordentoft: ønske om beskrivelse af, hvor man praktiserer hypnose (eks: privat, sygehus, institution…)
Randi Abrahamsen: foreslår, at der betales mere for at komme hurtigere frem ved søgninger.
Anne Marie L.: Betaling vil medføre mere trafik men også annoncer som folk ikke gider.
Ingrid Sindø: Vigtigt at webmaster har fornødne kompetencer til at styre det.
Lone Kærvang: SEO optimering er vigtigt og nødvendigt.
Mette Lunde: Statsautoriserede fagpersoner må ikke annoncere. De er underlagt tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed, vigtigt at kende reglerne, også ifm forsikring.
7. Regnskab forelægges til godkendelse:
Anne-Marie Harnum gennemgår årets regnskab – godkendes. Se fremsendt bilag.
8. Budget. Vedtagelse af kontingent:
Anne-Marie Harnum fremlægger budgettet for 2023: godkendes. Se fremsendte bilag.
Kontingent: AMH foreslår samme kontingent som hidtil – godkendes.
9. Valg til bestyrelsen:
På valg er Anne-Marie Harnum, Mette Lunde, Mette Marie Nordentoft og Per Nilsson. Alle genopstiller og genvælges.
10. Valg af suppleanter til bestyrelsen:
På valg er Susanne Bollerup og Anne Marie Lasthein – begge genopstiller og genvælges.
Spørgsmål fra Mette Lunde om mulighed for en 3. suppleant, hvilket ifølge vedtægterne ikke er muligt, men der er intet til hinder for, at observatører kan inviteres til møderne. Tandlæge Marianne P. Kristensen vil gerne deltage som observatør.
11. Valg af revisor:
Jordemoder Anette Werner og speciallæge Bettina Holm Norling genopstiller: genvælges.
12. Eventuelt:
Randi Abrahamsen: arbejdet med diplomuddannelsen efter 1. møde med Syddansk Universitet ligger nu som ansøgning i landsrådet og venter. I forhold til DSKH´s diplomuddannelse skal der suppleres med et modul om børn og 5. modul skal ændres.
Randi A orienterer videre om arbejdet i ESH:
ESH-kongres i efteråret 2023 i Tyrkiet. Vigtigt med snarlig tilmelding af hensyn til arrangørerne . Early bird udløber 21. april 2023. Der kommer 3 workshops inden starten: Kathleen Long, Camillo Loriedo, Mark Jensen. Fra Danmark deltager Anna Knakkergaard med et indlæg på kongressen.
Europæisk certifikat: DSKH’s diplomuddannelse er godkendt af ESH, der opfordres til at søge certifikatet!
DSKH støtter projekt vedr.undersøgelse af hvordan hypnose bliver brugt, effekten, tidsforbruget osv… Projektet kommer nu på en hjemmeside, hvor det bliver væsentlig nemmere for både terapeut og klient at deltage for at samle data.
Referent
Annette Tobler
Årsmøde/generalforsamling 2022
Årsmøde/generalforsamling 2021
Årsmøde/generalforsamling 2020
Indkaldelse og referat, generalforsamling 2020
Årsmøde/Generalforamling 21. marts 2020 blev aflyst grundet corona-situationen.
Generalforsamlingen afholdes i stedet i København lørdag den 12. september 2020 klokken 12, og stedet er
Hotel Kong Arthur, Nørre Søgade 11, 1370 København K.
Dagsorden:
- Valg af dirigent og referent.
- Formandens beretning fremlægges til godkendelse.
- Udvalgsberetninger.
- Indkomne forslag: forslag til vedtægtsændringer
- Regnskab forelægges til godkendelse.
- Budget. Vedtagelse af kontingent.
- Valg til bestyrelsen.
- Valg af suppleanter til bestyrelsen.
- Valg af revisorer.
- Eventuelt.
Forslag til vedtægtsændringer:
§7 Bestyrelsen
stk 6 foreslås ændret til:
Bestyrelsen skal sikre, at selskabets aktiviteter (generalforsamling, bestyrelsesmøder og uddannelsesaktiviteter) afholdes centralt i landet.
(Stillet af Anna Knakkergaard)
§8 Generalforsamling
Tilføjelse:
Bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om, hvorvidt en generalforsamling skal afholdes ved personligt fremmøde eller som delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Beslutning herom træffes inden indkaldelse, idet bestyrelsen dog efter indkaldelsen og indtil 1 uge inden generalforsamlingen kan træffe beslutning om at overgå til delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling, selvom dette ikke var meddelt ved indkaldelsen. Ved delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling påhviler det bestyrelsen at træffe de nødvendige tekniske foranstaltninger til sikring af medlemmernes deltagelse i debatter og afstemninger. (Stillet af formanden)
Referat fra generalforsamlingen
Dagsorden:
Formanden, Per Nilsson, byder indledningsvist velkommen til årets GF, der på grund af coronasituationen fra tilbage i marts nødvendiggjorde en aflysning på den oprindeligt fastlagte dato.
GF er lovligt indkaldt, med i alt 11 deltagere.
1. Valg af dirigent og referent
Dirigent: Paul Lyngbye, referent Henning J. Nielsen
2. Formandens beretning fremlægges til godkendelse
Per fremlægger beretningen:
Efter generalforsamlingen 30. marts 2019 konstituerede bestyrelsen sig således:
Formand:
læge Per Nilsson, Nakskov (genvalgt 2019)
Kasserer:
psykolog Anne-Marie Harnum, København (genvalgt 2019)
Bestyrelsesmedlemmer:
læge Mette Marie Nordentoft, Randers (nyvalgt 2019)
læge Nina Henriksen, Haderslev (genvalgt 2019)
psykolog Henning J. Nielsen, København (på valg 2020, genopstiller)
fysioterapeut John Odin, Sorø (genvalgt 2019, men trækker sig nu)
tandlæge Mie Hyldegaard, København (genopstiller ikke)
Suppleanter for bestyrelsesmedlemmer:
fysioterapeut Anette Tobler
læge Peder Olesgaard
Revisorer:
jordemoder Anette Werner
læge Gunnar Axelgaard
Det aktuelle medlemstal er 149 som m.h.t. faggruppe fordeler sig således:
75 psykologer
31 læger
19 tandlæger
7 sygeplejersker
5 fysioterapeuter
4 jordemødre
8 andre
Der har været afholdt 4 ordinære bestyrelsesmøder, som har behandlet planlægning og beslutning vedrørende kursusaktiviteter, herunder igangsætning af nyt forløb af diplomuddannelsen 2020-21.
Opstilling af krav til indhold og design af ny hjemmeside har krævet megen tid og arbejde, men endte pga uenighed i bestyrelsen med, at vi efterår 2019 entrerede med ny leverandør, hvilket resulterede i, at en ny hjemmeside kom i luften medio juni 2020. Designer har tilkendegivet, at alt kan ændres.
Uddannelsesudvalget har afholdt 2 møder, herunder møde med underviserne på diplomuddannelsen.
Afholdte kurser:
- Diplomuddannelse 2018-19 afsluttet med eksamen 14. juni 2019. 13 deltagere.
- Anna Knakkergaard: Børn og unge med funktionelle mavesmerter. Workshop, København, 30. november 2019. 21 deltagere.
- Randi Abrahamsen: brush up kursus 28.-29. februar 2020. 11 deltagere.
- Randi Abrahamsen og Susanne Buus Thomsen: Introduktionskursus for tandlæger forår 2020, 2×2 dage. 18 deltagere.
- Diplomuddannelse 2020-21: Planlagt start marts 2020 blev udsat p.g.a. coronasituationen. Modul 1 afholdt 12.-13. juni og modul 2 4.-5. september 2020. Afsluttes med eksamen juni 2021 . 10 deltagere (5 læger, 2 psykologer, 2 sygeplejersker, 1 jordemoder)
Planlagte kurser:
- Rob McNeilly: Depression og Traumer. Workshop København, 6. og 7. juni 2020. Aflyst p.g.a. covid19. Tilbud om online workshop ved senere lejlighed eller workshop i København, når situationen tillader det.
- Michael Yapko: Workshop i København, 10. og 11. september 2021. Hypnosis in the treatment of depression. Planlagt I samarbejde med PSKH.
Yapko har aflyst p.g.a. covid19, men foreslår online workshop efterår 2021 med 4 halve dage. Yapko har anslået en deltagerpris til ca. kr. 2500 ved 50 deltagere. PSKH ikke interesseret i dette. Vi må drøfte, om vi selv vil arbejde videre med det. - Faggruppe specifikke introduktionskurser i lighed med tandlægekurset.
- Korte kurser som tilbud til tidligere diplomkursister o.a. (EST, Ericksonian th.)
Internationale kontakter:
ESH: Randi Abrahamsen er netop genvalgt til BoD (2. vice president)
Forskningsprojekt: søger deltagere!
DSKH er godkendt som European Certificate og Hypnosis Accredited
Training Society 2019-22.
15. kongres: 26.-29. august 2020, Basel, aflyst. Næste kongres afholdes i Istanbul
26.-29. oktober 2023.
DSKH har netop modtaget ESH´s Constituent Societies Award ” For the generous grant given to
ESH for sponsoring the ESH research project.
ESTI (Ego State Therapy International): stiftet nov. 2011. Danmark repræsenteret ved Anne-Marie Harnum.
Nyhedsbreve: 10 siden generalforsamling 2019, mest omhandlede planlagte og aflyste arrangementer.
Formandens beretningen blev godkendt.
Debatten efter Pers beretning:
Online-kurser
Særligt spørgsmålet om online-kurser gav anledning til forskellige overvejelser og forslag, specielt i relation til Yapkos aflysning pgra coronasituationen – og hans tilbud om at holde det online.
Nogle af synspunkterne fra denne debat var som følger, bl.a. baseret på egne erfaringer fra andre kursussammenhænge:
- Det er vigtigt at kunne se hinanden på et online kursus
- Er kurset envejs eller tovejs – sidstnævnte er at foretrække
- Kan vi forhandle med Yapkos om færre deltagere, end det der er lagt op til
- Eftermiddag / tidlig aften i DK kunne være et passende tidspunkt ift tidsforskellen til Yapko i USA.
- Kunne nogle af os komme med på et af hans andre online kurser, for at se, hvordan det er
- Kunne et medlem fra foreningen holde et minikursus, til afprøvning af formen i vores eget regi.
- Vil vi selv stå for et evt. onlinekursus med Yapko, eller lade ham stå for arrangementet?
Den generelle opfattelse på GF var, at vi nok ikke slipper af med coronaproblematikkerne lige med det samme – og at online-kurser er noget, som er kommet for at blive, ved siden af de mere traditionnelle face-to-face kurser.
Andre kommentarer
Vedr. uddannelse:
Overbygning til DSKHs diplomuddannelse: Drøftelse af mulighederne for at komme videre i DK med en videreuddannelse. Diplomuddannelse, master, osv.
Randi Abrahamsen oplyser, at der findes masteruddannelser i Birmingham og i Østrig. Hun vil gerne etablere relevante kontakter om ønsket.
Vedr. rekruttering af nye medlemmer:
- Vigtigt ved medlemskaber at holde fast i, at man skal være autoriseret.
- Hvad kan vi gøre for at få flere medlemmer? Per: Vi kan gøre mere på hjemmesiden.
Vedr. hjemmesiden:
Anne Marie Lasthein Jensen kan etablere kontakt til fotograf, der kan være behjælpelig ved behandling af billeder.
3. Udvalgsberetninger
Beretning fra uddannelsesudvalget er medtaget under pkt. 2.
4. Indkomne forslag
Forslag fra Anna Knakkengaard, om at GF fremover placeres centralt i landet. Forslaget udløste en debat om, hvad der er centralt i landet, i forhold til hvor i DK man bor. Middelfart er fx ikke nødvendigvis centralt. Det er diffust.
Forslaget blev bragt til afstemning:
4 for
5 imod
2 stemmer hverken for eller imod
Forslaget blev ikke vedtaget.
Forslag fra formanden, om at en GF kan afholdes elektronisk, hvis det ikke er muligt at afholde det ved personligt fremmøde.
Trenden i forskellige sammenhænge er, at holde elektroniske møder.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
5. Regnskab forelægges til godkendelse af Anne-Marie Harnum
Ligner det fra sidste år.
Vi er en rig forening med 600.000 kr. i banken, fordelt på 2 konti
Mistet 5.506 kr. på aflyst kursus pgra corona, ellers havde regnskab balanceret.
Kassebeløb på 470 kr. har stået i 10 år, kan afskaffes.
Regnskabet godkendt af revisorer.
Regnskabet godkendt.
6. Vedtagelse af kontingent. Ved Anne-Marie Harnum
Beløb på ca. 22.000 kr. (til Morten Jensen for ny hjemmeside 2020)
Uændret budget vedtaget.
Godkendt – også under ovenstående pkt. 5.
7. Valg til bestyrelsen
Ikke på Valg: Anne-Marie, Mette Marie, Nina
På Valg: Henning
Stopper: John Odin, Mie Hyldgaard
Opstiller til nyvalg: Anna Knakkegaard, Annette Tobler
Suppleanter: Anette Tobler opstiller til valg som bestyrelsesmedlem.
Peder Olesgaard ønsker ikke genvalg
Henning blev genvalgt
Anna Knakkengaard blev valgt
Anette Tobler blev valgt
8. Valg af suppleanter til bestyrelsen
Opstillede:
Tandlæge Susanne Buus
Tandlæge Hanne Lindkvist
Sygepl. Mette Lunde
Hanne trak sit kandidatur for at sikre en fagligt bredt sammensat bestyrelse.
9. Valg af revisor
GunnarAxelgaard trækker sig.
Anne Marie Lasthein meldte sig og blev valgt
Anette Werner fortsætter
10. Eventuelt
Oplæg fra Randi om arbejdet i European Society of Hypnosis.
Ref. Henning J. Nielsen
Årsmøde/generalforsamling 2019
Indkaldelse til årsmøde og generalforsamling 2019
lørdag den 30. marts 2019 kl. 10
Hotel HUSET, Hindsgavl Alle 2, 5500 Middelfart
Program
Kl. 9.30 Ankomst og morgenkaffe
kl. 10.00 Tandlæge Randi Abrahamsen fortæller om arbejdet i ESH og det Europæiske forskningsprojekt, som skal måle den kliniske effekt af hypnosebehandlingen på forskellige tilstande. ESH har brug for din hjælp til projektet. Har du lyst til at deltage i projektet med nogle af dine patienter/klienter kræver det kun at du registrer symptomer og tidsforbruget af selve hypnosebehandlingen. Patienten/ klienten udfylder 3 spørgeskemaer før og 2 efter behandlingen, samt registrer symptomer nogle gange under forløbet.
kl. 11.00 Generalforsamling. Se venligst medfølgende indkaldelse.
kl. 12.00 Frokost
kl. 13.00-15.00 Læge Jens Jøren Gravesen fortæller om sit arbejde med negativ spontanhypnose.
Af hensyn til frokosten bedes du venligst senest 23. marts 2019 tilmelde dig på mail@harnum.dk eller telefon 27116040
Generalforsamling fra kl. 11.00
Dagsorden
Valg af dirigent og referent.
Formandens beretning fremlægges til godkendelse.
Udvalgsberetninger.
Indkomne forslag: Forslag til vedtægtsændringer.
Regnskab forelægges til godkendelse.
Budget. Vedtagelse af kontingent.
Valg af formand.
Valg til bestyrelsen.
Valg af suppleanter til bestyrelsen.
Valg af revisorer.
Eventuelt.
Forslag til vedtægtsændringer
Nuværende tekst:
Selskabets medlemmer kan være: 1. Ordinære medlemmer: sundhedspersonale med mindst 3½ års videregående sundhedsuddannelse, offentlig autorisation af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Psykolognævnet og medlemskab af relevant faglig organisation. 2. Associerede medlemmer: studerende ved ovennævnte uddannelser fra påbegyndt 2. dels studium. 3. Ekstraordinære medlemmer optaget i selskabet inden vedtægtsændring 18. april 2009.
Efter denne optages ikke ekstraordinære medlemmer i selskabet.Begrundelse: opdatering af autorisationsgivende instans.§ 7Selskabet ledes af en formand samt 6 bestyrelsesmedlemmer, som vælges på den årlige generalforsamling af og blandt selskabets ordinære medlemmer. Formanden vælges for 2 år. Herefter vælges bestyrelsesmedlemmerne ligeledes for 2 år, idet 3 bestyrelsespladser besættes i ulige år og 3 pladser i lige år. Ved samlet nyvalg til bestyrelsen foretages lodtrækning om, hvilke pladser, der er 1-årige og hvilke, der er 2-årige.
Foreslås ændret til:
Selskabets medlemmer kan være: 1. Ordinære medlemmer: sundhedspersonale med mindst 3½ års videregående sundhedsuddannelse, offentlig autorisation af Sundhedsstyrelsen og medlemskab af relevant faglig organisation. 2. Associerede medlemmer: studerende ved ovennævnte uddannelser fra påbegyndt 2. dels studium. 3. Ekstraordinære medlemmer optaget i selskabet inden vedtægtsændring 18. april 2009.
Efter denne optages ikke ekstraordinære medlemmer i selskabet.
§3 stk. 1-3
Det tilstræbes, at bestyrelsen sammensættes repræsentativt m.h.t. fag og geografi. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsens forretningsorden:
Bestyrelsen konstituerer sig selv med kasserer og sekretær, idet formanden vælges direkte af Generalforsamlingen.
1a. Foreningen tegnes af formand og kasserer.
Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden finder det nødvendigt eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer ønsker det. Dog afholdes mindst 2 bestyrelsesmøder årligt.
Bestyrelsesmøder indkaldes med dagsorden og med mindst 2 ugers frist.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Sekretæren fører protokol over møderne.
Bestyrelsen skal sikre, at selskabets aktiviteter (Generalforsamling, bestyrelsesmøder og uddannelsesaktiviteter) fordeles ligeligt mellem Øst- og Vestdanmark.
Bestyrelsen er ansvarlig for at udgive medlemsbladet Hypnoterapi og kan i øvrigt nedsætte arbejdsudvalg efter behov.
Bestyrelsens forretningsorden vedtages og kan ændres af Generalforsamlingen.
Foreslås ændret til:
Selskabet ledes af en formand samt 6 bestyrelsesmedlemmer, som vælges på den årlige generalforsamling af og blandt selskabets ordinære medlemmer. Formanden vælges for 2 år. Herefter vælges bestyrelsesmedlemmerne ligeledes for 2 år, idet 3 bestyrelsespladser besættes i ulige år og 3 pladser i lige år. Ved samlet nyvalg til bestyrelsen foretages lodtrækning om, hvilke pladser, der er 1-årige og hvilke, der er 2-årige.
Desuden vælges 2 suppleanter for 1 år. Suppleanterne orienteres om afholdelse af bestyrelsesmøder, har ret til at deltage og ytre sig ved møderne, og suppleanterne har stemmeret ved ordinære bestyrelsesmedlemmers fravær.
Suppleanter indkaldes, når et bestyrelsesmedlem er fratrådt.
Det tilstræbes, at bestyrelsen sammensættes repræsentativt m.h.t. fag og geografi. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsens forretningsorden:
Bestyrelsen konstituerer sig selv med kasserer og sekretær, idet formanden vælges direkte af Generalforsamlingen.
1a. Foreningen tegnes af formand og kasserer.
Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden finder det nødvendigt eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer ønsker det. Dog afholdes mindst 2 bestyrelsesmøder årligt.
Bestyrelsesmøder indkaldes med dagsorden og med mindst 2 ugers frist.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Sekretæren fører protokol over møderne.
Bestyrelsen skal sikre, at selskabets aktiviteter (Generalforsamling, bestyrelsesmøder og uddannelsesaktiviteter) fordeles ligeligt mellem Øst- og Vestdanmark.
Bestyrelsen kan i øvrigt nedsætte arbejdsudvalg efter behov.
Bestyrelsens forretningsorden vedtages og kan ændres af Generalforsamlingen.
Begrundelse:
Præcisering af valg af suppleanter til bestyrelsen samt disses rettigheder og funktion.
Det er tidligere besluttet, at udgivelse af medlemsbladet Hypnoterapi indstilles.
Stillet af bestyrelsen 2018-19
Anne-Marie Harnum
Ref. af generalforsamling for DSKH, Middelfart d. 30.03.2019
1) Valg af dirigent og referent
Dirigent: Peder Olesgaard
Referent: Henning Johannes Nielsen
2) Formandens beretning fremlægges til godkendelse
Anne-Marie fremlagde formandsberetningen for 2018-2019:
Bestyrelsen bestod efter generalforsamlingen den 17. marts 2018 af
Formand: psykolog Anne-Marie Harnum
Kasserer: tandlæge Mie Hyldegaard
sekretær: psykolog Henning J. Nielsen
best.medl.: læge Per Nilsson
best.medl.: læge Nina Henriksen
best.medl.: hypnoterapeut Dorte Faaborg
webmaster: fysioterapeut John Odin
Som suppleanter har det været lægerne Allan Hvolby og Peder Olesgaard. Kritiske revisorer har været tandlæge Randi Abrahamsen og jordemoder Anette Werner
Per, Nina og John er på valg i år.
Selskabet har p.t. 158 medlemmer, heraf 16 pensionister.
Persondataforordningen (GDPR) blev set igennem og videreformidlet af Dorte Faaborg. GDPR betyder, at du til hver en tid har ret til at få udleveret eller slettet selskabets oplysninger om dig. Det drejer sig om navn, adresse, tlf.nr. og profession samt evt. kurser, du har deltaget i.
Vi har afholdt tre fysiske bestyrelsesmøder: 8. april, 28. oktober og 16. februar. Herudover har bestyrelsen haft kontakt pr. mail.
Uddannelsesudvalget, som har bestået af Per Nilsson, Henning J. Nielsen og Anne-Marie Harnum har mødtes 22. juni, 3. december og 24. januar.
DIPLOMUDDANNELSEN: Det igangværende hold afslutter deres sidste modul den 14. juni, hvor Per er eksaminator og Henning er censor. Nina har været den gennemgående ”røde tråd”. Uddannelsen har været i gang siden 2004, hvor der hidtil kun har været en aflysning. Desværre bliver der nu igen en aflysning, da der ikke har meldt sig tilstrækkeligt antal deltagere til et nyt hold for 2019-2020.
KURSER og aktiviteter:
Den 30. april og den 1. maj havde vi besøg af læge Patrick McCarthy fra New Zealand, som gav en 2 dages workshop om behandlingen af angst og depression den ene dag og om behandlingen af kroniske smerter og irritabel tyktarm den anden dag. Vinderen af “Den store bagedyst” Tobias Hamann (Ali Hamanns barnebarn) optrådte i tv med det hans kaldte klinisk hypnose, hvorefter han tog på Danmarksturné med et hypnoseshow, som måske mest var en hyldest til sin morfar. Vi var to fra bestyrelsen, som overværede det. Et referat blev udsendt som en nyhedsmail. Derefter skrev læge Per Nilsson, tandlæge Randi Abrahamsen og psykolog Anne-Marie Harnum en kronik, som blev bragt i Berlingske den 1. september. Dette ansporede radio 24syv til at invitere til et interview nogle dage senere.
Siden sidste generalforsamling har der været udsendt 25 nyhedsmails.
Randi deltog i baggrundsmøder vedr. filmen ”Skytsenglen”, som handlede om hypnosemordene i 1951. Hvor mange, der har set filmen, vides ikke.
Randi, som er ESH bestyrelsesmedlem, deltager med 2 andre ESH bestyrelsesmedlemmer i et internationalt forskningsprojekt i ESH regi vedr. hypnotiserbarhed. ESH har ansøgt om en støtte på kr. 100.000,- til forskningen, som bestyrelsen i DSKH har besluttet at imødekomme fra forskningsfonden. Beløbet blev overført til ESH den 7.1.2019. Randi vil fortælle om forskningsprojektet på vores årsmøde i Middelfart den 30. marts.
Vi har desuden afholdt to en-dages kurser. Det første den 27. oktober i København med psykolog Gitte Jørgensen, som fortalte om sit arbejde med udviklingstraumer og de hypnoterapeutiske indgangsvinkler, hun anvender.
Læge Anna Knakkergaard fortalte den 17. november i Middelfart om sit arbejde med funktionelle mavesmerter hos børn og unge. Begge dage var velbesøgte og meget udbytterige. Og der er planer om gentagelse af begge kurser.
Desuden er et opfølgningskursus afholdt også i Middelfart med Per Nilsson den 22. – 23. februar 2019 med 19 deltagere.
Af planlagte aktiviteter i 2019 har vi foreløbigt følgende på bedding:
Tidligere ESH og ISH formand, professor Camillo Loriedo i København den 11. – 12. maj 2019. Emnet er: Hypnotic treatment of dissociative states in individuals and/or families.
Det er dog tvivlsomt, om det bliver til noget, da der p.t. kun er 8 tilmeldte.
Mie Hyldegaard har haft kontakt til et par mulige foredragsholdere efter hendes deltagelse i ISH kongressen i Montreal. Og Nina Henriksen har kontaktet Ortwin Meiss fra Hamburg. Der er ikke truffet bindende aftaler endnu.
Kommentarer til beretningen:
Flere kommentarer gik på det ærgerlige i, at det berammede kursus med Camillo Loriedo ikke kunne gennemføres.
Formandens beretning blev taget til efterretning
3) Udvalgsberetning
Udvalgsberetninger indgik i formandens beretning og blev taget til efterretning.
4) Indkomne forslag: Forslag til vedtægtsændringer
Forslag fra bestyrelsen blev fremlagt af Per Nilsson. Det drejede sig om ændring af:
§ 3 stk. 1 med opdatering af autorisationsgivende instans for de enkelte medlemsgrupper.
§7, hvor valg af suppleanter til bestyrelsen samt disses rettigheder og funktion præciseres.
Bestyrelsens ansvar for udgivelse af bladet Hypnoterapi slettes, idet det på tidligere generalforsamling er besluttet, at udgivelse af bladet ophører.
Vedtægtsændringerne blev vedtaget med akklamation.
5) Regnskab forelægges til godkendelse
AM fremlagde regnskabet.
Der var kommentarer til den manglende tilslutning til diplomuddannelsen i år:
Tove: Fortæller, at hun oplever der har været ret lav profilering af diplomuddannelsen. Selv har hun været inspireret af Rob MacNeilly, og er blevet opmærksom på, at ”jeg er fuldblods ericksonian terapeut”, ligesom hun finder, at uddannelsen er baseret på ericksonian tankegang. Mente, at vi som forening skal profilere os som en forening af ericksonian terapeuter.
Dette var der ikke enighed om på generalforsamlingen, hvor flere gav udtryk for, at diplomuddannelsen tilbyder forskellige måder at tænke og arbejde med hypnose på, ligesom foreningens medlemmer har forskellige tilgange.
Herefter blev regnskabet vedtaget.
6) Budget. Vedtagelse af kontingent
Det blev i enighed vedtaget at fastholde det nuværende kontingent på 500 kr., – 250 kr. for pensionister, der ikke har arbejdsindtægt.
7) Valg af formand
Anne-Marie havde på forhånd meddelt, at hun ønskede at fratræde som formand efter sammenlagt 12 år i formandsstolen. Per Nilsson blev opfordret til at påtage sig formandshvervet, hvilket blev vedtaget i enighed.
8) Valg til bestyrelsen
Læge Mette Marie Nordentoft, som afslutter Diplomuddannelsen 14. juni 2019, blev bragt i forslag som nyt medlem, og modtog valg af en enig GF.
9) Valg af suppleanter til bestyrelsen
Peder Olesgaard og Annette Tobler sagde ja til opstilling og blev valgt i enighed.
10) Valg af revisorer
Randi, som har været revisor gennem flere år, så sig gerne fritaget, og Gunnar Axelgaard sagde ja til at påtage sig hvervet. Blev vedtaget i enighed. Annette Werner fortsætter som kritisk revisor.
11) Eventuelt
Vi drøftede, hvordan diplomuddannelsen kunne fortsætte, herunder om kursusgebyret kunne nedsættes – men prisen er allerede skåret ind til benet.
Der var forslag om at arrangere opfølgningskurser for deltagere, der tidligere har taget diplomuddannelsen.
Endvidere drøftedes muligheden for mere generelt at arrangere return-dage efter selskabets uddannelsesaktiviteter, således at stoffet bliver genstand for fortsat gensidig drøftelse og inspiration. Flere medlemmer oplyste, at der i Lægeforeningen er gode erfaringer med return- dage.
Ref. Henning Johannes Nielsen
Årsmøde/generalforsamling 2018
Årsmøde 2018
Så kan datoen 17. marts 2018 allerede reserveres, da det er dagen, hvor årsmødet 2018 løber af staben. Vi har i år valgt et et-dags møde, der kombinerer spændende oplæg, generalforsamling og middag.
Vi er stolte over at kunne præsentere professor Etzel Cardena, fra Universitetet i Lund. Etzel forsker i parapsykologi, og han kommer og fortæller om sin forskning, samt laver en øvelse eller to.
Efter frokost vil fysioterapeut John Odin holde et oplæg om præstationsfremme ved hjælp af klinisk hypnose. Præstationsfremme skal ses i et større perspektiv end blot inden for idræt. John vil kombinere forskning, teori, cases samt øvelser.
Efter Generalforsamlingen giver Selskabet middag i Bethedas lokaler, men da Bethesda er en del af Indre Mission kan der ikke serveres alkohol.
Program:
Kl. 10 – 13 Etzel Cardena
Kl. 13 – 14 Frokost (for egen regning)
Kl. 14 – 17 John Odin (kaffepause 15.30)
Kl. 17 – 18 Generalforsamling
Kl. 18 – Middag (DSKH betaler)
Sted: Bethesda i Rømersgade 17, 1362 København K
Bethesda ligger lige ved Torvehallerne og Nørreport station. Der er gode parkeringsmuligheder under Israels Plads.
Pris: Gratis. Du er velkommen til at tage en kollega med til foredragene.
Tilmeldingsfristen til middagen efter Generalforsamlingen: onsdag den 28. februar 2018.
Ret til ændringer forbeholdes.
Referat af GENERALFORSAMLING lørdag den 17. marts 2018 kl. 17.00
– afholdt i Bethesda, Rømersgade 17, København K
Til stede: 17 deltagere.
Indkaldelsen til generalforsamlingen er udsendt rettidigt. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig.
1. Valg af dirigent og referent
Dirigent: Anette Werner
Referent: Henning Johannes Nielsen
2. Formandens beretning fremlægges til godkendelse
Anne-Marie (AMH) fremlagde sin beretning og præsenterede bestyrelsen.
Selskabet har pt. 160 medlemmer, heraf 17 pensionister.
AMH indledte med et avisklip fra Politiken 3/3 18, om en hypnotisør, der er blevet dømt for voldtægt og overgreb på 10 kvinder, som han den 2. marts i år blev idømt 3 år og 6 måneders fængsel for. Som en påmindelse om, hvad vi er oppe imod, når det handler om hypnose, der bliver misbrugt.
Beretningen blev godkendt med akklamation.
3. Udvalgsberetninger
Per fremlagde på vegne af uddannelsesudvalget: Uddannelsesudvalget, beretning 2018
Medlemmer: Carina Jørgensen, Anne-Marie Harnum, Henning J. Nielsen, Per Nilsson
3 møder: 26/4, 14/8, 13/11-2017
Vi har koncentreret os om:
Yapko, oktober 2017, i samarbejde med PSKH: Discrimination strategies. Vellykket. 39 deltagere. Overskud 13.000 til begge selskaber.
Årsmøde, april 2018
•Diplomuddannelse (etableret 2004) 2018-19: Startet 2/3-18. 12 deltagere (+1 fra modul 4, + 1 på modul 4)
Form og indhold ligger fast fra tidligere
Ny rød tråd: Nina Henriksen
Internat på Huset, Middelfart: det gælder alle moduler.
Fremover bliver det sådan, at man binder sig til at gennemføre hele uddannelsen, i modsætning til tidligere, hvor man kunne hoppe ind og ud af uddannelsen.
•McCarthy, læge, NZ, 30/4-1/5 2018 i samarbejde med PSKH: angst, depression, kronisk smerte.
Korte introduktionskurser har været diskuteret, men form og indhold endnu ikke fastlagt.
Energien bedre brugt på initiativer rettet mod selskabets medlemmer, herunder opfølgningskurser for diplomkursister. I støbeskeen: EST og Ericksonian therapy.
Der blev fremlagt et ønske om muligheder for opfølgningsdage i forhold til medlemmer, der har gennemgået diplomuddannelsen. Per efterfulgte med input og ønsker til emner, som bestyrelsen gerne vil gå videre med.
Fremtiden i øvrigt: ”familiepakke”.
•Camillo Loriedo (psykiater, Italien),
•Tobi Goldfus (clinical social work, therapist, USA),
•Linda Thompson (pediatric nurse practitioner,USA)
4. Indkomne forslag
Danske Bank kræver følgende tilføjelse til vores vedtægter: ”Foreningen tegnes af formand og kasserer”.
Enstemmigt vedtaget.
5. Regnskab fremlægges til godkendelse. Budget. Vedtagelse af kontingent
AM forelægger regnskab.
Punktet om forskning tages op under eventuelt.
Budget:
Spørgsmålet om formue og overskud blev drøftet. Vigtigt, at der er kapital til at modstå risikoen ved at invitere oplægsholdere eller andre aktiviteter, der kan gå i minus.
GF godkendte regnskab og budget samt kontingent.
6. Valg til bestyrelsen
Henning villig til genvalg – og blev genvalgt.
Tandlæge Mie Hyldegaard vil gerne stille op og valgtes.
Psykoterapeut Dorthe Faaborg Jensen vil ligeledes gerne kandidere. Og valgtes.
7. Valg af revisor (der vælges hvert år 2 revisorer)
Randi Abrahamsen vil gerne genvælges.
Freia Plähn ønskede ikke at genopstille, da hun mest befinder sig i Afrika.
Anette Werner melder sig og blev valgt som kritisk revisor.
8. Eventuelt
Annette Werner har på et tidspunkt søgt midler, men fik ikke bevilget. AW stiller forslag om, at reglerne ses nærmere efter og at vi ser på, hvordan vi tolker dem.
Spm: er vi som selskab omfattet af de nye regler om persondata. Hvad har vi af personfølsomme oplysninger? (Navn, adresse og den slags). Bestyrelsen ser på det, og undersøger det inden 25. maj 2018.
Vedr.: forskning eller forskningsformidling: Annette W.: oplagt at bestyrelsen spørger i medlemskredsen til de forskningsaktive, hvad man har af forslag.
Ref. Henning J. Nielsen
Årsmøde/generalforsamling 2017
Dansk Selskab for Klinisk Hypnose
Generalforsamling
lørdag den 4. marts 2017 kl. 17.00
Hotel HUSET, Middelfart i forbindelse med Årsmødet
Dagsorden
- Valg af dirigent og referent.
- Formandens beretning fremlægges til godkendelse.
- Udvalgsberetninger.
- Indkomne forslag: Forslag om udvidelse af bestyrelsen
- Regnskab forelægges til godkendelse.
- Vedtagelse af kontingent.
- Valg af formand. Randi Abrahamsen er på valg og ønsker ikke at genopstille. Anne-Marie Harnum er villig til valg som formand
- Valg til bestyrelsen. Henrik Vissinger og Ulf Broch er på valg sammen med Søren Ringgaard, som indgik på Marius Kristensens plads. Ulf Broch er villig til genvalg. Henrik Vissinger og Søren Ringgaard ønsker ikke at genopstille. Per Nilsson, Nina Henriksen og John Odin er villige til valg. Hvis forslag om udvidelsen af bestyrelsen vedtages, skal der endvidere vælges 2 nye bestyrelsesmedlemmer.
- Valg af suppleanter til bestyrelsen. Der er en ledig suppleantplads.
- Valg af revisorer. Peder Olesgaard er villig til at fortsætte som revisor.
- Eventuelt.
Referat
ad 1:
Til dirigent valgtes læge Peder Olesgaard, som indledningsvis konstaterede, at generalforsamlingen var retmæssigt indkaldt i henhold til vedtægterne. Til referent valgtes læge Per Nilsson.
ad 2:
Formandens beretning, som kan ses i sin helhed andetsteds, blev godkendt af generalforsamlingen.
Der havde i det forløbne år været afholdt 3 bestyrelsesmøder med fysisk tilstedeværelse samt 3 møder på Skype. Formanden understregede, at kommunikationen havde været en udfordring.
Uddannelsesudvalget blev beskrevet som velfungerende.
Redaktør Nina Henriksens arbejde med Hypnoterapi, Søren Ringgaards arbejde med hjemmesiden og Anne-Marie Harnums arbejde med nyhedsmails blev fremhævet positivt.
Et medlem kommenterede, at personlig adressering på gruppemails kan misforstås og bør undgås.
Medlemstallet er dalende, idet der p.t. er 160 fuldt betalende medlemmer, 30 pensionister samt 31, som ikke har betalt kontingent.
ad 3:
Uddannelsesudvalgets aktiviteter, herunder planlagte kurser, er beskrevet i formandsberetningen, hvortil der henvises.
Samarbejdet med Psykologfagligt selskab for Klinisk Hypnose vedrørende kursustilbud blev positivt omtalt.
ad 4:
Bestyrelsen havde fremsat forslag om udvidelse af bestyrelsen med 2 medlemmer, men havde efter yderligere overvejelser og sonderinger valgt at trække forslaget tilbage, således at dette ikke kom til afstemning. Overvejelserne havde drejet sig om at få præciseret en arbejdsfordeling i bestyrelsen, således at opgavebyrden i fremtiden bliver mere ligeligt fordelt.
ad 5:
Kasserer Ulf Broch fremlagde selskabets regnskab for 2016. Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.
ad 6:
Bestyrelsens budgetforslag for 2017 fremviser et mindre underskud. I denne forbindelse diskuteredes forhøjelse af medlemskontingentet. Endelig beslutning herom blev henvist til overvejelse i den nye bestyrelse.
Ligeledes diskuteredes det hensigtsmæssige i fortsat at operere med en pensionistgruppe, som betaler mindre kontingent. Ligesom på generalforsamlingen 2016 var det en generel opfattelse, at man ikke som pensionist kan stå på selskabets behandlerliste. Det bliver ligeledes den nye bestyrelses opgave at præcisere disse forhold for medlemmerne.
Budgetforslaget blev herefter godkendt af generalforsamlingen.
ad 7:
Psykolog Anne-Marie Harnum blev valgt som ny formand for selskabet.
ad 8:
Tandlæge Ulf Broch blev genvalgt til bestyrelsen. Læge Nina Henriksen, fysioterapeut John Odin og læge Per Nilsson blev nyvalgt.
ad 9:
Som suppleanter til bestyrelsen valgtes læge Allan Hvolby og læge Peder Olesgaard.
ad 10:
Som revisorer valgtes læge Freia Plähn og tandlæge Randi Abrahamsen
ad 11:
Under punktet eventuelt udspandt sig en diskussion vedrørende udvidelse af selskabets medlemskreds til også at omfatte ikke autoriseret sundhedspersonale. Den nyvalgte bestyrelse opfordredes til igen at overveje vedtægtsændringer med dette formål.
Ulf Broch fremførte afslutningsvis selskabets store tak til Randi Abrahamsen for hendes store indsats som formand, og hun modtog en velfortjent applaus fra salen.
Per Nilsson
referent